Comedy

Comedy Klubaften

Tid
20:00 - 22:00
Pris
Billet: 35 DKK
Sted
Biblioteket i Kilden
Nygårds Plads 31,
2605 Brøndby
Teatersalen
Vær med når Kulturhuset Kilden endnu engang inviterer indenfor til Comedy Klubaften.

Der er garanti for gode grin, når en række etablerede komikere og to såkaldte æsler - nye men talentfulde komikere - griber mikrofonen.

Mortenn Christiansen udgav i 2022 sin første comedy-special "Mortenns Aften", filmet på et tætpakket Comedy Zoo og med en optræden, du ikke ser andre steder. Der blev tryllet fadøl frem fra bagtæppet, spist en stang med ild og delt festtricks ud ad libitum. Mortenn er sjov!

Og så har han papir på det I Canada i 2022 vandt han FISM - med andre ord, verdensmesterskabet i tryl. Mortenn sejrede i kategorien Comedy Magic og har siden da, rejst verden tynd for at optræde, senest 2 måneder i Portugal med over +60.000 solgte billetter.

Nikolaj Wulff
Har du kun set fjernsyn, er du næppe stødt på Nikolaj Wulff, men har du derimod været forbi YouTube eller TikTok mere end én gang, er du ikke et sekund i tvivl om, at vi her har at gøre med en lolmaskine af høj kaliber.

I starten af 2018 turnerede Nikolaj med stor succes landet rundt med sit første one-man show "JOKES" og gjorde det nyligt igen, da han var rundt med sit andet one-man show "EPISK" (2023). Begge shows ligger udgivet på YouTube.

Aldersgrænse: +15 år